LA BARCELONETA

Se billeder her eller læs om lejligheden nedenfor


La Barceloneta er et lille hyggeligt fisker/arbejder-kvarter på en tange, der rækker ud i havet. På indersiden er Barcelonas havn og på ydersiden en lang sandstrand. Fra Barceloneta er der to 2 kilometers gåtur til centrum gennem middelalderkvarteret El Born og det gotiske kvarter.

Lejligheden ligger i en lille gade med meget begrænset trafik. Der er to minutters gang til stranden for enden af gaden og 5-10 minutter til det gamle middelalderkvarter El Born, der ligesom Barceloneta har mange restauranter og barer og desuden masser af skønne butikker.

Fra stranden kan man tage sin morgendukkert. Går man til venstre langs vandet kommer man til en mere udpræget familiestrand. I den modsatte retning hænger masser af unge mennesker ud på stranden og i strandbarerne.

Fem minutter til højre ud ad stranden bliver der igen mere roligt. Oven for den del af stranden ligger Barcelonetas svømmeklub med gode indendørs-og udendørsbassinner og et stort moderne træningscenter. Det er et godt alternativ til stranden og havet i perioden november til marts. Et dagpas til klubben koster godt 10 euro.

Et minut  fra lejligheden finder man Barcelonetas store centrale torv med butikker og torvehal. Her er alt, hvad man har brug for: grønt-, slagter- og fiskerboder, delikatesser og supermarkeder, caféer og spisesteder … og Barcelonas bedste bager.

Kun 100 meter fra vores gadedør er der busstoppested med forbindelse til byens centrum, og metro-stationen er ca. 300 meter fra lejligheden.

Lejligheden er markeret på kortet.

Få kørselsvejledning